
HISTORIEN BAG
Jeg har altid været optaget af, hvordan mennesker husker.
Hvordan et blik, en bevægelse eller en lyd kan få os til at rejse tilbage i tiden – præcis som det føltes.
Før jeg begyndte at fotografere, spillede jeg musik til bryllupper. Fra 2003 til 2020 stod jeg bag guitaren, med mikrofonen – og senere bag DJ-pulten. Det betyder, at jeg har været en del af bryllupper i mere end 22 år. Jeg har mærket stemningen i rummet, før vielsen. Jeg har set, hvordan musik, stemning og timing gør hele forskellen. Og det er præcis den forståelse, jeg i dag tager med ind i mit arbejde som fotograf og videograf – for at skabe ro, rytme og nærvær gennem billeder og film. Og det har jeg gjort de sidste 13 år.
Stillwater Stories er mit næste kapitel. Født ud af Wonderful Weddings – et navn, mange allerede kender, og som jeg har bygget op gennem de sidste mange år. Men Stillwater Stories er mere end en rebranding. Det er en naturlig udvikling. Et nyt niveau af æstetik, ro og fortælling. Samme menneske bag – men med en endnu større bevidsthed om, hvad jeg vil skabe, og hvem jeg vil skabe det for.
Jeg voksede op på tværs af lande og kulturer – først i det, der dengang var Jugoslavien, siden i Sverige og Danmark. Det har lært mig, at kærlighed ser forskellig ud, men føles ens, når den er ægte. Derfor handler mit arbejde ikke om perfektion, men om autencitet. Om at skabe en ro, hvor mennesker tør være sig selv, og hvor minderne kan få lov at ånde.
Jeg tror på, at fotografi og film ikke bare skal dokumentere, men bevæge.
De skal minde jer om, hvem I var, da alt føltes allerstærkest.
Som familiefar ved jeg, hvad der virkelig betyder noget: familie, omsorg og minder, der varer.
Og det er derfor, jeg tager mit arbejde så alvorligt – fordi de historier, jeg fortæller for jer, også minder mig om, hvad der betyder noget for mig. Hver gang.
Jeg lover at være til stede. At se jer, som I er.
At give jer billeder og film, der føles lige så ægte, som jeres dag gjorde.


"Vi kan ikke takke Niko nok for den service og de produkter, som han leverede. Vi føler, at vi har fået meget mere, end vi har betalt for. At hyre Niko var en af de bedste investeringer, som vi gjorde under brylluppet. Det var guld værd at have en så professionel fotograf som Niko med på vores store dag - det gjorde hele forskellen."
- Sarah Bach-Bendsen

MIT DRØMMEHOLD
En af mine største ambitioner i mit professionelle liv var længe at skabe et hold af talentfulde kolleger, der arbejder under de samme principper som jeg gør, når det kommer til bryllupper. Kontinuitet gør os gode, men samarbejde og gensidig feedback gør os endnu bedre! Efter mere end to årtier i branchen, har jeg opbygget et drømmehold af dygtige professionelle, som sikrer, at jeres dag bliver foreviget på bedst mulig vis.
Uanset om det er mig eller en af mine talentfulde kolleger, der slutter sig til jer på jeres store dag, kan I være sikre på at modtage den samme service, kvalitet og oplevelse fra start til slut.
Jeg forstår, at jeres bryllup er en af de vigtigste dage i jeres liv, og mit hold vil altid stræbe efter at skabe billeder, der står som et smukt vidnesbyrd om jeres kærlighedshistorie. Mit hold af bryllupsfotografer har års erfaring med bryllupsfotografering og har arbejdet med et bredt spektrum af klienter og bryllupper. Vi er i stand til at tilpasse vores fotografering til jeres individuelle ønsker og behov for at fange de øjeblikke, der betyder mest for jer. Vores hold er også kendt for at skabe en afslappet og behagelig atmosfære, der hjælper jer med at føle jer tilpas foran kameraet. Vi mener, at de bedste billeder opstår, når I føler jer afslappede og ægte, og jeg vil sammen med mit hold altid arbejde tæt sammen med jer for at sikre den perfekte oplevelse.
